Nokia N800 Internet Tablet - Opladning og afladning

background image

Opladning og afladning

Enheden får strøm fra et genopladeligt batteri. Selvom
batteriet kan oplades og aflades hundredvis af gange, har
det en begrænset levetid. Når drifts- og standbytiderne bliver
væsentligt kortere end normalt, skal du udskifte batteriet.
Brug kun batterier, der er godkendt af Nokia, og oplad kun
batteriet med opladere, der er godkendt af Nokia og udviklet
til denne enhed.

Hvis det er første gang, et udskiftningsbatteri anvendes, eller
hvis batteriet ikke har været anvendt i en længere periode, kan
det være nødvendigt at tilslutte opladeren og derefter frakoble
den og tilslutte den igen for at starte opladningen af batteriet.

Tag opladerstikket ud af stikkontakten og enheden, når
opladeren ikke bruges. Lad aldrig et fuldt ladet batteri være
tilsluttet en oplader, da overopladning kan forkorte batteriets
levetid. Hvis et fuldt ladet batteri ikke bliver anvendt, vil det
miste ladningen med tiden.

Hvis batteriet er helt afladet, kan det tage flere minutter,
inden opladningsindikatoren vises på skærmen.

Brug kun batteriet til dets påtænkte formål. Benyt ikke en
beskadiget oplader eller et beskadiget batteri.

Undgå at kortslutte batteriet. Der kan forekomme utilsigtet
kortslutning, hvis en metalgenstand som f.eks. en mønt, clips
eller kuglepen forårsager direkte forbindelse mellem den

positive (+) og negative (-) pol på batteriet. De ser ud som
metalstrimler på batteriet. Det kan f.eks. ske, når du bærer et
ekstra batteri i en lomme eller taske. Hvis polerne kortsluttes,
kan batteriet eller metalgenstanden tage skade.

Batteriets kapacitet og levetid forringes, hvis det opbevares
i varme eller kolde omgivelser, f.eks. i en lukket bil en varm
sommer- eller kold vinterdag. Batteriet bør altid opbevares
ved mellem 15 °C og 25 °C. En enhed med et varmt eller koldt
batteri kan midlertidigt gå ud af drift, selvom det er fuldt
opladet. Batteriers funktionsdygtighed forringes væsentligt
ved temperaturer et stykke under 0 °C.

Brænd ikke batterier, da de kan eksplodere. Batterier kan også
eksplodere, hvis de er beskadiget. Batterier skal destrueres
i henhold til gældende regler. Indlever batterierne til genbrug,
hvis det er muligt. Smid ikke batterier ud sammen med
husholdningsaffaldet.

Celler eller batterier må ikke åbnes, skilles ad eller beskadiges.
Hvis batteriet lækker, må væsken ikke komme i kontakt med
huden eller øjnene. I tilfælde af batterilækage skal huden eller
øjnene straks skylles med vand, eller det kan være nødvendigt
at søge læge.

background image

Batterioplysninger

54