Nokia N800 Internet Tablet - Positionering

background image

Positionering

43

Positionering

GPS (Global Positioning System) er et
verdensomspændende radionavigationssystem, som
omfatter 24 satellitter og deres landstationer, der
overvåger satellitternes drift.

En GPS-terminal, som f.eks. den interne GPS-modtager
I Nokia N810 Internet Tablet-produkter, modtager
radiosignaler fra satellitterne og måler signalernes
transporttid. Ud fra transporttiden kan GPS-modtageren
beregne sin position med meters nøjagtighed.

GPS'ens koordinater udtrykkes i grader og decimalgrader
ved hjælp af det internationale WGS-84-koordinatsystem.

GPS (Global Positioning System) drives af den amerikanske
regering, der alene er ansvarlig for dets nøjagtighed og
vedligeholdelse. Nøjagtigheden af positionsdata kan blive
påvirket af justeringer af GPS-satellitter foretaget af den
amerikanske regering og er underkastet ændringer
i henhold til det amerikanske forsvarsministeriums civile
GPS-politik og den føderale radionavigationsplan
(Federal Radionavigation Plan). Nøjagtigheden kan
også blive påvirket af ugunstige satellitpositioner.
Tilgængeligheden og kvaliteten af GPS-signaler kan blive
påvirket af bygninger og naturlige hindringer samt
vejrforhold. GPS-modtageren bør kun benyttes udendørs
til modtagelse af GPS-signaler.

GPS bør kun bruges som navigationshjælpemiddel. Det
bør ikke benyttes til præcise positionsmålinger, og du bør
aldrig udelukkende være afhængig af positionsdata fra
GPS-modtageren i forbindelse med positionsbestemmelse
eller navigation.